00
Referater » Generalforsamlinger » 2005 ordinær GF

Referat af ordinær generalforsamling afholdt d. 13. april 2005


Tilstede: Lejlighed nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8,10, 13, 15, 17, 18, 19, 20, 23
Fuldmagter fra lejlighed nr. 1, 12, 16

Referent: Susanne Ellingsen


Ad 1.

Thue Johansen vælges som dirigent. Konstaterer, at generalforsamlingen er beslutningsdygtig (85,7 % af andelene er repræsenteret).


Ad 2.

Bestyrelsens beretning ved Louise Boye Larsen.
2 nye hold andelshavere i lejlighed 2 og 13 bydes velkomne i foreningen.
Det har været et meget stille år. Facaderenovering afsluttet, og der har efterfølgende kun været 2 tilfælde af blankt vand på gulvet i fællesrummet, en kraftig reduktion.
Flere bemærkninger:
Ind imellem blankt vand på gulvet i rum i vaskekælder mod gården. Kommer det ind via naboejendommen i nr. 81 ?
Har bestyrelsen nogen holdning til, hvor længe man skal afvente virkning af renovering, før stillingtagen til omfangsdræn ?


Ad 3.

Gennemgang af regnskabet. Ingen bemærkninger fra revisor. Godkendes.


Ad 4.

Gennemgang af budget.Der er en fejl, idet beløbet ”-90” skal rettes til ”0”. Der udsendes nyt budget.
I øvrigt godkendes budgettet.


Ad 5.

Revisor genvælges.



Ad 6.

Gennemgang af forslag stillet af Susanne Ellingsen til ændring af vedtægter. Formålet med ændringerne er, at gøre bestyrelsesarbejdet så enkelt som muligt blandt andet i forbindelse med overdragelse af andele.

§ 8

stk. 2

Foreningen anvender egen boligaftale. Eventuelle individuelle aftaler med en andelshaver skal fremgå af boligaftalen.


stk. 2 (nuværende stk. 2 bliver til stk. 3)


Kan bestyrelsen ikke godkende en forandring eller ombygning, skal en ekstraordinær generalforsamling indkaldes og afgøre, om den ønskede forandring eller ombygning kan godkendes.

For: 13
Imod: 3
Ikke stemt: 1


Vedr. stk. 5 stemmes om, hvorvidt 6 år skal ændres til 5 år.

§ 14

Stk. 1 (nuværende stk. 1 bliver stk. 2)

Ønsker en andelshaver at fraflytte sin andel, skal opsigelse ske skriftligt og med minimum 2 måneders varsel.


(Nuværende § 14, stk. 2 bliver stk. 3)


Stk. 4 (ny)

Alle andelshavere indgår automatisk på en venteliste organiseret efter anciennitet.


Stk. 5 (ny)

Viceværten indgår på lige fod med andre andelshavere ved overdragelse af andele, hvis denne har boet i foreningen i mindst 5 år. Ancienniteten tæller fra indflytningstidspunktet.

For: 15
Imod: 1
Ikke stemt: 1





§ 16

stk. 2 (ny)

Nedskrivning af forbedringer sker i henhold til ABFs regler.


Stk. 3 (nuværende stk. 2)

Såfremt der opstår uenighed mellem overdrageren, erhververen eller bestyrelsen om fastsættelse af pris for forbedringer, inventar og løsøre eller eventuelt pristillæg eller -nedslag for vedligeholdelsesstand, fastsættes prisen af en voldgiftsmand, der skal være særlig sagkyndig med hensyn til de spørgsmål, voldgiften angår, og som udpeges af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Voldgiftsmanden skal indkalde parterne til besigtigelse og udarbejde en vurderingsrapport, hvor prisberegningen specificeres og begrundes. Voldgiftsmandens vurdering er endelig og bindende for alle parterne. Voldgiftsmanden fastsætter selv sit honorar og træffer bestemmelse om, hvorledes omkostningerne ved voldgiften skal fordeles mellem parterne eller eventuelt pålægges én part fuldt ud, idet der herved skal tages hensyn til, hvem af parterne der har fået medhold ved voldgiften.

For: 16
Imod: 0
Ikke stemt: 1
________________________________________________________________________________________________

§ 17

Stk 3 (ny)


Foreningen kan hos sælger opkræve udgifter til genanskaffelse af andelshåndbogen samt dokumenter, som sælger er forpligtet til at overdrage køber i forbindelse med salg af andel, hvis disse er misligholdt eller bortkommet.

For: 16
Imod: 0
Ikke stemt: 1
________________________________________________________________________________________________

§ 27

(ny)

Der oprettes ny boligaftale i forbindelse med sammenlægning.

For: 16
Imod: 0
Ikke stemt: 1


§ 33

Stk. 2 ( nuværende stk. 2 og 3 bliver hhv. stk. 3 og 4)


Er den udpegede formand i op til 3 måneder bortrejst konstitueres et af de øvrige valgte bestyrelsesmedlemmer som formand, og én af suppleanterne indtræder midlertidigt i bestyrelsen.


Stk. 5 (nuværende stk. 4)

Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Bliver antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden mindre end 3, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer.
Valg af et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for et fratrådt medlem kan kun ske for den resterende del af den fratrådtes periode.
Stk. 6 (ny)


Afgår formanden, konstituerer bestyrelsen sig på ny i henhold til § 33, stk. 1, idet den indtrådte suppleant dog ikke kan udpeges som formand. Ligeledes er den indtrådte suppleant kun valg for perioden frem til næste ordinære generalforsamling.

For: 16
Imod: 0
Ikke stemt: 1

Alle ændringsforslag er herefter vedtaget.

Gennemgang af Mikkel Sørensens forslag om at indføre en paragraf i vedtægternes overdragelsesregler § 14 stk. 2, hvor man i lige op- og nedstigende linie, samt til søskende over 18 år skal have mulighed for at overdrage sin lejlighed, har baggrund i, at det er praksis i mange foreninger, samt en opfattelse af, at det vil øge interessen for at foretage forbedringer i lejlighederne.

Forslaget lyder:

”§ 14 stk. 2 (overdragelse af andelen)
Punkt 1 bliver til punkt 2, punkt 2 bliver til punkt 3, punkt 3 bliver til punkt 4.
Det nye punkt 1 (forslaget) lyder:

Overdrageren kan indsætte en efterfølger, når overdragelsen sker til børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre eller søskende, dog skal ovenstående være fyldt 18 år”.

For: 5
Imod: 12
Ikke stemt: 1

Forslaget kan ikke vedtages.


Bestyrelsens forslag om nedrivning af væg mellem barnevognsrum og mellemgang gennemgås. Formålet er at få lidt mere plads, så der bliver rum til såvel barnevogne som Christianiacykler.

For: 14
Imod: 1
Ikke stemt: 3

Forslaget vedtaget.

Efterfølgende aftales det, at inden man foretager sig yderligere, vurderer bestyrelsen, om der reelt opnås mere plads.



Ad 7.

Louise Boye Larsen villig til genvalg. Genvælges som bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsen udgøres herefter af Louise Boye Larsen, Sidsel Tornager Brølling og Lars Blæhr.


Anja Blok Jespersen og Mikkel Sørensen er begge på valg som supplenater. Ønsker at genopstille.
Christine Durck opstiller ligeledes som suppleant.

Christine Durck opnår 11 stemmer, Anja Blok Jespersen 7 stemmer og Mikkel Sørensen 6 stemmer.

Herefter er Christine Durck og Anja Blok Jespersen valgt som suppleanter.

Mikkel Sørensen takkes for sin indsats gennem lang tid.


Ad 8.

Susanne Bertelsen: Bestyrelsen opfordres til at undersøge, om det er muligt at bedre
adgangsforholdene til ejendommen, da trappen er meget stejl.

Måske vil Arkitektskolen være interesseret i at vurdere forholdene . . .

Endvidere opfordrer hun til, at Teknisk Forvaltning høres om muligheden for at
skråparkering i Willemoesgade ud for nr. 81 og 83.

Susanne Ellingsen: Hvem stiller havemøblerne frem ? Thue Johansen

Alle bedes rydde op på bagtrappen, så man kan komme uhindret op og ned ad
trappen.
Trapperne er flugtvej ved brand, så der SKAL være ryddet.

Der er opsat beholdere til opsamling af batterier i 2 af de fælles mellemgange.
Det er dog fortsat muligt at lægge batterierne i vores egne ”miljøkasser” i
barnevognsrummet.

Thomas Baldus: Foreslår at man arbejder på at lave en form for sliske i mellemgangen, så
kælderen kan bruges til barnevogne og cykler.

Kan dette lade sig gøre, vil han formentlig være interesseret i at overtage det
nuværende barnevognsrum til beboelse.

Louise Boye Larsen: DER ER ARBEJDSDAG D. 3. SEPTEMBER 2005.


Generalforsamlingen sluttede fredeligt kl. 21.20.


A/B Steen Willemoes d. 14. april 2005






Sidsel Brølling Louise Boye Larsen
Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem








Thue Johansen
Dirigent



Lars Blæhr deltog ikke i generalforsamlingen.






Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med


Louise Boye Larsen som

Sidsel Tornager Brølling som

Lars Blæhr som

Andelsboligforeningen Steen Willemoes | Willemoesgade 83 1. th. | 2100 København Ø. | Tlf.: 35426707