Boligafgift m.m.
§ 9.
Stk. 1
Boligafgiftens størrelse fastsættes af generalforsamlingen.
Stk. 2
Der afholdes årligt mindst én arbejdsdag, normalt i september. Alle skal efter evne deltage i foreningens arbejdsdage i tidsrummet mellem kl. 10-16.
Stk. 3
Dato for afholdelse af arbejdsdage fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Ved behov for afholdelse af flere arbejdsdage end dem, der fastsættes på generalforsamlingen, skal disse af bestyrelsen varsles med mindst 6 uger, ligesom arbejdsopgavernes omfang skal oplyses.
Stk. 4
Kan man ikke deltage i en arbejdsdag aftalt på den ordinære generalforsamling, betales et engangsbeløb på 1.000 kr. Beløbet indbetales særskilt d. 6. i måneden efter arbejdsdagen er afholdt.
Stk. 5
Engangsbeløbet for manglende deltagelse i arbejdsdage aftalt på den ordinære generalforsamling er beregnet som 1/21 af den udgift foreningen ville have, hvis professionelle skulle forestå den årlige hovedrengøring af alle fællesarealer, samt tømning af kælderen for storskrald.
Stk. 6
Engangsbeløbet for manglende deltagelse i ekstraordinære arbejdsdage fastsættes af bestyrelsen i forhold til arbejdets omfang og den pris, som professionelle skønne at skulle have for at udføre arbejdet.
Stk. 7
Ved ferie, sygdom, hospitalsindlæggelse, arbejde og studie- og arbejdsophold i udlandet, skal der ikke betales. Derudover kan der kun i helt særlige tilfælde dispenseres fra § 9 stk. 2. Det er bestyrelsen, som træffer afgørelse.
|