00
Administration » Brandreglement

Ordensforskrifter i beboelsesbygninger

 

Ifølge Boligministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 27. februar 1976 med senere

ændringer om brandsikring af etageboligbygninger

gælder følgende forskrifter om orden:

 

 

 

 

Ejendommens adgangsarealer, brandredningsarealer (brandveje), trapper med tilhørende forrum og gange samt adgang hertil må ikke indrettes eller benyttes til andre formål end adgang eller tilkørsel.

Arealerne, trapperne og gangene med videre skal stedse holdes ryddelige.

De må heller ikke anvendes til henstilling af biler, cykler og barnevogne m.m. eller til oplagring af varer og affald m.m., der kan befordre en brands udbredelse eller hindre personers flugt og brandvæsnets indsats i tilfælde af brand.

 

Øvrige fællesrum, der ikke holdes aflåst, skal holdes ryddelige på tilsvarende måde.

 

Pulter- og lagerrum, der hører til de enkelte bolig- og erhvervsenheder, skal holdes forsvarligt aflåst. Ejeren skal sørge for, at

sådanne rum tømmes ved beboerskifte.

 

Ejeren skal ved opslag eller lignende gøre beboerne bekendte med ordensforskrifternes sigte og indhold.

Påbud til beboere:

TIL  BEBOERE  I  EJENDOMMEN

 

 

 

 

Ved henstilling af affald, møbler, cykler, barnevogne og

effekter af enhver art i trapperum og gangarealer, der oprindelig er indrettet og godkendt som adgangsveje og flugtveje, bliver  adgangs- og flugtvejsfunktionen  begrænset

eller forhindret.

 

 

Der må derfor ikke henstilles effekter af nogen art i nævnte trapper og gange.

 

 

Nævnte forhold omfattes af bestemmelserne i bygningsreglement 1995, kap.6.5.1., stk.1, om flugtveje og kap. 4.2.1., stk.6 om fælles adgangsveje, der i deres fulde bredde skal kunne passeres uhindret og ikke må formindskes af installationer, inventar eller oplag af nogen art.

 

 

Ved overtrædelse af disse bestemmelser, kan Bygningsinspektoratet meddele ejendommens ejer og beboere et påbud om en omgående lovliggørelse.

 

 

Et sådan påbud vil blive udstedt i henhold til nævnte regler og i medfør af § 17,stk. 1, jf. § 16 A, stk 3., og § 2, stk 1, litra c.,  i  byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 452 af 24.juni 1998

med senere ændringer)

Overtrædelse af et påbud vil være strafbart efter § 30, stk. 1 c, i byggeloven.

 

 

 

Andelsboligforeningen Steen Willemoes | Willemoesgade 83 1. th. | 2100 København Ø. | Tlf.: 35426707