00
Administration » Fremleje / Udlån
Fremleje og udlån af lejlighed er i følge vores vedtægter ( § 11, stk. 2 ) kun mulig i forbindelse med midlertidig udstationering som følge af arbejde, studier eller lignende.

Lejligheden kan maksimalt fremlejes i 2 år. 

Generalforsamlingen kan i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående regler

Bestyrelsen skal godkende og underskrive fremlejeaftalen, som skal laves på en almindelig lejekontrakt. 

Bestyrelsen skal have en kopi af den underskrevne aftale.

Lejekontrakten kan i elektronisk form findes på ABFs hjemmeside: www.abf-rep.dk/Lovstof og vedtægter/Lejekontrakt.

Det er vigtigt, at det af fremlejekontrakten fremgår, at der er tale om et midlertidigt lejemål. Det skal noteres under "bemærkninger" i kontrakten.

Foreningen har alene en boligaftale med andelshaveren. Derfor er det ALTID andelshaverens ansvar, at fremlejer overholder foreningens vedtægter og husorden, betaler boligafgift rettidigt m.m.

Opstår der problemer med fremlejeren, er det således andelshaveren, som er ansvarlig for at bringe forholdene iorden og denne kan i sidste ende komme til at bøde for eventuelle problemer, enten for eksempel i form af betaling for udbedring af eventuelle skader eller eksklusion af foreningen i henhold til vedtægternes § 24, stk. 2.

Det er også andelshaverens ansvar, at fremlejer fraflytter lejligheden, når den aftalte lejeperiode er udløbet.

Beslutter andelshaveren sig for ikke at flytte tilbage efter fremlejningsperiodens ophør, skal lejligheden opslås ledig i henhold til vedtægternes § 14. 
Man kan således ikke regne med, at fremlejeren automatisk kommer i betragtning.



Andelsboligforeningen Steen Willemoes | Willemoesgade 83 1. th. | 2100 København Ø. | Tlf.: 35426707