Det kan være nødvendigt at lukke for ejendommens fælles vandforsyning i forbindelse med VVS-arbejde. Dette bør dog i videst muligt omfang undgås, idet en central lukning frigør meget rust og andet fra vandrørene, hvilket er en meget stor belastning for fjernvarmeanlægget.
Ligeledes medfører dette frigjorte materiale risiko for tilstopning af tappesteder i de enkelte lejligheder.
Er ens vandhaner tilstoppede, efter der har været lukket for vandet, løses problemet oftest ved at skrue filteret af vandhanen og skylle det.
Der kan endvidere komme en del luft de første gange, man åbner for hanen, ligesom vandet kan være misfarvet. Lad hanen være åben, indtil vandet løber normalt og har normal farve.
Husk at opsætte en seddel på opslagstavlerne i så god tid som muligt med oplysning om hvornår og hvor længe vandafbrydelsen vil vare.
På opslagstavlerne på bagtrapperne hænger en plan, hvoraf det fremgår, hvor hovedhanen sidder.
|